Til alle skoler, klubber og brugere af skoleboldbanerne.
Jeg ved, at jeg har lovet jer, at I kunne komme til at bruge skoleboldbanerne efter påske. Jeg ved at I tålmodigt har ventet på muligheden for at komme på græs, og at I har haft store problemer med, at få flyttede jeres kampe.
Derfor er det også med stor ærgrelse, at jeg må bede jer være tålmodige noget længere tid.
Banerne er stadig for bløde til at spille på, men med lidt godt vejr i påsken skulle det problem nok blive løst. Det helt store problem er skaderne efter sneskimmelen. Mange steder er der mere jord end græs og brug af banerne nu, vil betyde, at banerne bliver uopretteligt ødelagt.
Derfor er det vigtigt, I IKKE SPILLER PÅ BANERNE FØR I FÅR LOV AF OS I TEKNISK FORVALTNING.
Nu sidder I så og tænker: ?Hvornår kan vi spille på banerne, hvor mange kampe skal rykkes?? Det korte, men desværre ærlige svar er, jeg ved det ikke med sikkerhed. En ting er dog sikkert, det bliver ikke i april måned at vi åbner banerne.
Vi vil holde jer informeret om banernes tilstand og åbne dem så hurtigt vi finder det forsvarligt.
Og husk, inden i ringer og brokker jer til mig?. Det er til syvende og sidst til jeres egen fordel, selv om det er svært at se lige nu.
Jeg ved godt, at Hvidovre Stadion har åbnet deres boldbaner på nuværende tidspunkt, men I kan ikke sammenligne stadions baner med vores. Vores baner bliver, når de bliver åbnet, brugt fra kl. 8.10 om morgenen af skolerne, efterfølgende af fritidshjem, klubber m.m. og får først mulighed for hvileperiode ved 21.00 ? 22.00 tiden om aftenen. Det giver et meget stort slid på banerne og meget lidt tid for græsset at komme sig på. Derfor er det ekstra vigtigt, at de ikke bliver ødelagt ved en for tidlig åbning for træning og brug af skolerne.
Med venlig hilsen
Kurt E. Nielsen
Driftsassistent i Parkdrift